søndag den 29. april 2012

A woman's purse is not the "black-hole" every man thinks it is.











 Tasker fra oven og ned: Monki, Pieces, Dixie(secondhand bazar i Århus), MiaoW(genbrug), Fjällräven, Bianco(genbrug), genbrug, genbrug, genbrug og den sidste er fra Neye.    

Jeg følte lige for at vise jer min ydmygende samling af tasker. Der er lidt af hvert, men den brune farve dominerer tydeligvis. Den hvide taske på sidste billede købte jeg blå mandag i 2007. Jeg bruger den ikke længere, men den er stadig en del af samlingen.
Dem jeg går allermest med er min MiaoW taske, som jeg har købt på Hammelev loppemarked til 15 kr. Det er min lille baby!

Jeg ved godt billederne ser lidt grumset ud, men jeg er stadig ved at lære at bruge mit kamera. Så bær over med mig :-)


fredag den 27. april 2012

Wow/vov


Jeg blev lige inspireret af mit tidligere undervandsindlæg, at jeg blev nødt til at vise jer de sødeste vandhunde. Det er fotografen Seth Casteel der har taget disse billeder. I kan se flere billede her - også hvis i er til land-hunde eller til katte.

Er de ikke bare noget af det sødeste? 

A drop in the ocean


Wow, disse utroligt smukke undervandsbilleder er taget af Elena Kalis. Er fuldstændig betaget af disse smukke billeder - og det er mange flere end disse. I kan tjekke hendes billeder her.
A drop in the ocean er for øvrigt en rigtig god sang af Ron Pope - tryk på titlen for at høre den.

Casual


Trøje GENBRUG Nederdel H&M Nylonstrømper FAKTA

Ja, et meget simpelt og kedeligt outfit. Sådan er det jo engang i mellem. Jeg ved faktisk ikke om nederdelen er en nederel eller en tubetop.. Den koster i hvert fald kun en halvtreller i H&M og jeg bruger den til begge dele. Living on the edge, hva? I fik også lige et lille blik af mine meget slidte spidser.
Nå, jeg undskylder for øvrigt for den ringe billedkvalitet. Jeg forstår ikke at de er så dårlige, når de er taget med mit nye spejlreflekskamera(gælder alle mine egne billeder her på bloggen). ØV!
Oh well, god weekend derude! kys! 

torsdag den 19. april 2012

Details baby, details

Sko  PORTOBELLO ROAD MARKET, LONDON Skjorte GENBRUG Shorts H&M Bælte H&M Ring ARVET AF FARMOR

Her er nogle detalje-billeder fra min påklædning for et par dage siden. Holdte det meget enkelt i brune og hvide farver. Hvad synes i? Jeg elsker mine sko, de er virkelig et af favoritterne.



mandag den 9. april 2012

Nogle må dø for at andre kan leve

Idag er det 72 år siden at Tyskland invaderede Danmark. Og jeg var inde for at se filmen Hvidstengruppen.  Jeg havde egentlig ikke så mange forventninger til den, og jeg så den egentlig kun fordi mine forældre inviterede mig ind for at se den. Faktisk sad jeg at tænkte at det var træls at der ikke være mere romance mellem Gerda Fiil og faldskærmsmanden Jacob. Og nu kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvilke platte-teenage tanker jeg dog går rundt med. Dette er en film om en rigtig modstandsgruppe, ikke et sølle forsøg på at lave en kærlighedsfilm.

Nå, men da filmen for alvor var gået igang, og familien Fiil med venner begyndte at starte endnu en modstandgruppe op, tænkte jeg nogle tanker. Først tænkte jeg på at det er folk som dem, der er skyld i hvor godt jeg har det idag. Det var de folk fra modstandsgrupperne, som kæmpede for Danmarks frihed. De kæmpede for at danskerne kunne tale frit, tro frit og tænke frit. En anden tanke jeg tænkte var - selvom jeg er meget rebelsk af person(jeg plejer tit at stemme for alle de ting alle andre er imod) - at jeg nok ikke selv ville have gjort det. Hvis jeg havde levet under anden verdenskrig, havde jeg været et sølle syn. Jeg ville gå og leve i frygt, og selvom jeg gerne ville gøre noget, er jeg simpelthen en alt for stor pivskid.

Så jeg - der sidder og tænker romancer under denne her film - ville ikke selv have gjort en skid. Det gør mig faktisk rigtig ked af det. Jeg vil gerne gøre en forskel i verden. Jeg vil gerne gå imod alle dem der gør noget forkert mod andre. Men jeg er alt for bange.

Se, folk i dag tror at en person der er egoistisk er en der er glad for sig selv, og kun tænker på sig selv. Men jeg skal fortælle jer hvad der er egoistisk: jeg er. Selvfølgelig skal jeg ikke bebrejde mig selv for at disse mennesker døde for Danmark under anden verdenskrig.. Men prøv lige at hør på det igen: Mennesker døde for at vi - os der lever nu, og vores senere generationer - kan leve som vi vil. Gøre som vi vil. Tænke som vi vil. Og hvad ville jeg have gjort? Jeg ville have gemt mig under sengen, ville jeg. Hvis nu jeg rent faktisk havde levet dengang, ville jeg måske have gjort noget.. Situationen er jo nok anderledes når man selv er i den. Men hvis der starter en krig nu, så kan i finde mig under sengen.



Undskyld, et rimelig langt indlæg.. Jeg tvivler på at der er mange der har læst det igennem, men ta' lige at tænk over det. Husk; jeg bebrejder ingen, jeg lod bare mine tanker strømme afsted. For øvrigt er filmen utrolig god. Jeg har aldrig før oplevet en fuld sal, som ikke sagde så meget som ét eneste ord, da de gik ud af salen. Det var et meget specielt øjeblik, og det gav tid til eftertanke. Tårene triller i hvert fald stadig ned af kinderne....

Mine tanker går til de folk der kæmpede for at Danmark nu i dag er et frit land. Tak.

søndag den 1. april 2012

Spring time - easter holiday








Okay, det er ikke særlig lang tid siden jeg fik nyt kamera. Det skulle jo fejres med en smoothie ude i haven. Ja, charmerende med en smoothie der står coca cola på, men det må i lige leve med. Billederne er nok ikke de bedste i nogensinde har set, men jeg er nu glad for dem. Har jo aldrig haft sådan et fancy kamera før. Alle billederne er taget af mig - ikke fordi det er noget at prale af, hehe. Men kom endelig med noget konstruktiv kritik! Og så må i have en god dag!